Familiefoto af Harry og Meghan udgivet efter eksplosivt interview
- Jeg er så taknemlig, uanset hvad det bliver. Men at få både en pige og en dreng - hvad mere kan man ønske sig. Nu har vi fuldendt familien - os fire og vores to hunde, jublede prins Harry i interviewet. Foto: Misan Harriman/Reuters
Misan Harriman/Reuters
Med bare fødder i en frodig have er prins Harry, sønnen Archie og gravide hertuginde Meghan foreviget.
Et eksplosivt Oprah Winfrey-interview med prins Harry og hertuginde Meghan har sendt chokbølger, siden det blev sendt på tv-stationen CBS natten til mandag dansk tid.
Parret har længe haft et anstrengt forhold til de britiske tabloidmedier.
Men i interviewet langede parret også kraftigt ud efter egne rækker.
Ifølge hertuginde Meghans blev hendes råb om hjælp og bekymring for sit mentale helbred afvist af hoffet af frygt for imaget. Og ifølge parret har familiemedlemmer udtrykt bekymring om hudfarven på parrets baby, da de ventede sønnen Archie.
Det er dog ikke kun interviewet, der er kommet ud fra parret.
Via fotografen Misan Harriman, som sidste måned forevigede det foto, hvor prins Harry og hertuginde Meghan afslørede, at de ventede endnu et barn, har parret offentliggjort endnu et foto.
Her ses hertuginde Meghan omfavne parrets 21 måneder gamle søn, Archie, som hviler over hendes gravide mave, mens prins Harry holder om hende.
- Hvilken vidunderlig nyhed at dele på Kvindernes Internationale Kampdag, skriver Misan Harriman til billedet.
Under det eksplosive interview afslørede prins Harry og hertuginde Meghan, at de venter en lille pige.
- Jeg er så taknemlig, uanset hvad det bliver. Men at få både en pige og en dreng - hvad mere kan man ønske sig. Nu har vi fuldendt familien - os fire og vores to hunde, jublede prins Harry i interviewet.
Fødslen er sat til i løbet af denne sommer.
Sidste sommer var hertuginde Meghan også gravid, men hun blev ramt af en spontan abort, skrev hun senere i en kronik bragt i New York Times.
Se Misan Harrimans billede af parret og Archie her: https://www.instagram.com/p/CMKrsFlAIfa/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned