Filmstjerne vil spise menneskekød
Josh Hutcherson kunne godt tænke sig at sætte tænderne i et andet menneske. Foto: Polfoto/Jacques Brinon
Polfoto/Jacques Brinon
Josh Hutcherson, som spiller en af hovedrollerne i "Hunger Games"-serien, vil gerne prøve at smage menneskekød.
Den bizarre tanke om, hvordan menneskekød smager, har nok strejfet de fleste på et eller andet tidspunkt.
Det gælder også for "Hunger Games"-stjernen Josh Hutcherson. Han vil nemlig gerne prøve at smage kødet fra et andet menneske.
- Jeg vil rigtig gerne finde ud af, hvordan det smager. Nøjagtig på samme måde som jeg gerne vil finde ud af, hvordan en due for eksempel smager. Forskellen er så bare, at det er et menneske, men i bund og grund er vi alle dyr, siger den 22-årige skuespiller til GQ Magazine.
Dog kommer Hutcherson nok ikke til at fylde sin tallerken med menneskekød lige foreløbig. Han vil nemlig kun spise det kontroversielle kød, hvis han ikke skal dræbe en person for at få lov til at smage på vedkommende.
- Jeg vil bestemt ikke have, at nogen skal dø, så jeg kan spise dem. Men hvis der nu var én, der døde af naturlige årsager, og hvis det ikke var så tabubelagt, ville jeg lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke var lidt nysgerrig, siger han.
Hutcherson spiller sammen med Jennifer Lawrence en af hovedrollerne i filmtrilogien "The Hunger Games".
Newspaq
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie