Folkekær sanger død af kræft
Sven-Erik Magnusson har gennem seks årtier har underholdt svenskerne som frontmand bandet Sven-Ingvars. Foto: Polfoto/Flindt Mogens/arkiv
Polfoto/Flindt Mogens/arkiv
Den 74-årige frontman i bandet Sven-Ingvars, Sven-Erik Magnusson, er død efter længere tids kræftsygdom.
Den folkekære svenske artist Sven-Erik Magnusson, der gennem seks årtier har underholdt som frontmand bandet Sven-Ingvars, er afgået ved døden.
Det skriver flere svenske medier, heriblandt NWT.
Sven-Erik Magnusson kæmpede gennem flere år med en alvorlig kræftsygdom i prostata. Han døde natten til onsdag i Karlstad omgivet af sin familie. Han blev 74 år gammel.
- Far var en rigtig fighter, og han efterlader os i stor sorg efter lang tids kamp mod kræften. Vi i familien fik en fin sidste stund sammen med ham og ønsker nu at få tid til at bearbejde vores sorg, lyder det fra sangerens søn, Oscar Magnusson til NWT.
Ud over sønnen, der spillede sammen med sin far i Sven-Ingvars, efterlader Sven-Erik Magnusson sig hustruen Eva, datteren Johanna og to børnebørn.
Sven-Erik Magnusson fik konstateret prostatakræft tilbage i 2010, og er tidligere blevet opereret for sygdommen.
Sammen med bandet Sven-Ingvars kunne Sven-Erik Magnusson sidste år fejre 60 års-jubilæum, og så sent som i august måned stod bandet sammen på scenen.
Dengang udtalte Sven-Erik Magnusson til avisen Expressen, at han havde gode virkninger af medicinen og derfor stadig hang i.
Sven-Ingvars er kendt for sine mange dansehits, og Sven-Erik Magnussons optræden i august blev desværre hans sidste med bandet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned