Grammy-vinder skal skilles efter 17 års ægteskab
Natalie Maines og Adrian Pasdar har to sønner sammen. Foto: /ritzau/Krabbe Lars
/ritzau/Krabbe Lars
Forholdet er slut mellem Dixie Chicks-sangerinden Natalie Maines og skuespilleren Adrian Pasdar.
Det kunne næsten ikke have været mere romantisk, da Dixie Chicks-sangerinden Natalie Maines mødte skuespilleren Adrian Pasdar til et bryllup i maj 1999.
Maines var brudepige for Dixie Chicks-kollegaen Emily Strayer, mens Adrian Pasdar var forlover for gommen, Charlie Robinson.
Natalie Maines og Adrian Pasdar blev så stormende forelskede under brylluppet, at de giftede sig den følgende sommer i den amerikanske spilleby Las Vegas.
Men nu er kærligheden kølnet af. 17 års ægteskab er slut, og parret skal skilles grundet uforsonlige uoverensstemmelser.
Det bekræfter Natalie Maines' repræsentant over for magasinet People.
- Det er et privat familieanliggende, lyder det ganske kortfattet på vegne af sangerinden og skuespilleren.
Den 42-årige grammyvindende sangerinde og den 52-årige skuespiller, der er kendt fra filmen "Top Gun" og tv-serien "Agents of S.H.I.E.L.D.", er forældrene til Jackson Slade på 16 år og 12-årige Beckett Finn.
Ifølge People Magazine søger parret fælles forældremyndighed over sønnerne.
Dixie Chicks blev dannet i 1989 og optrådte senest i Danmark i 2016.
Senere samme år optrådte Dixie Chicks til Country Music Association Awards, hvor superstjernen Beyoncé sang sit nummer "Daddy Lessons" sammen med countrytrioen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie