"Tømmermænd i Thailand"-skuespilleren Zach Galifianakis har været ude med riven igen. "Mad Men"-skuespillerinden January Jones har knap nået at slikke sårene, før Galifianakis har fundet et nyt offer at svine til.
Denne gang går skuespillerens galde ud over sangerinden Ke$ha, der ellers har et godt øje til Galifianakis. Popstjernen har tidligere insisteret på, at han er hendes ideelle mand, fordi hun har en forkærlighed for tykke, skæggede kærester.
Men til magasinet Rolling Stones fortæller Zach Galifianakis, hvordan han mødte Ke$ha en aften i byen og sørgede for at undgå hendes interesse og forsøg på at kontakte ham:
- Jeg så hende Ke$ha-damen den anden dag. Hun sad alene, så jeg gik over til hende og sagde: Hør her, jeg har fået din e-mail. Din musik er virkelig dårlig. Jeg ved ikke, hvem der lytter til den, men jeg forestiller mig, det er seksårige. Og det er en negativ udmelding.
Det ser ud til, at Zach Galifianakis, der i øjeblikket er aktuel i rollen som Alan i filmen "Tømmermænd i Thailand", er ved at opbygge et ry som en meget bramfri person.
Tidligere har han haft sigte på "Mad Men"-skuespillerinden January Jones, som blandt andet fik svadaen: Alle har glemt dig om nogle få par år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned