Den danske supermodel Helena Christensen har ikke glemt modelveninderne fra sin storhedstid i 1990'erne. Hun har stadig kontakt til de smukke kvinder, selv om det efterhånden er ved at være noget tid siden, at de sammen dominerede catwalkene.
- Det er det gode ved e-mails. Når man kommer til at tænke på nogen, sender man dem et 'Hvordan går det? Hvad sker der? Jeg savner dig', fortæller hun til det britiske dagblad The Mirror.
Særligt topmodellen Naomi Campbell, der netop er fyldt 40 år, er en af hendes nære venner. Og de har jævnligt kontakt, fortæller Helena Christensen, der blandt andet ernærer sig som fotograf i dag.
- Naomi er en god ven. Det er sjovt, for hun er altid den første, der ringer til mig på min fødselsdag. Hver 1. juledag et par minutter over midnat ringer min telefon - uanset hvor hun er henne i verden - og min mor siger 'det er Naomi.' Det er så sødt, siger hun.
Helena Christensen er glad for de mange oplevelser, tiden som model har skaffet hende. Men hun har også et ambivalent forhold til prædikatet "supermodel", som hun og Naomi fik påduttet.
- Jeg har altid syntes, at det var en smule pinligt og mærkeligt. Men jeg er taknemmelig for at have været en del af det. Det var noget ganske særligt, fortæller hun.
Helena Christensen har netop kastet sig over et nyt projekt, der sætter fokus på de europæiske stande. Sammen med organisationen "Save the Beach" opfordrer hun til at passe på strandene og til ikke at lade affald ødelægge det følsomme økosystem.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned