Hollywood-skuespiller skal være far
Josh Hartnett har netop haft premiere på en ny film i USA, "Wild Horses", og han kan nu glæde sig over en kommende familieforøgelse. Foto: AP/Evan Agostini
AP/Evan Agostini
Den 36-årige skuespiller Josh Hartnett venter barn med sin 26-årige kæreste Tamsin Egerton.
Hollywood-darlingen Josh Hartnett har været klar til børn noget tid - og nu sker det snart for "Black Hawk Down"-skuespilleren.
Hans talsperson oplyser nemlig, at den 36-årige skuespiller skal være far.
Hartnett venter barn med sin 26-årige kæreste, Tamsin Egerton, som han mødte under indspilningerne til filmen "The Lovers" i 2011.
De to begyndte at date året efter, og nu er kærligheden resulteret i lykkelige omstændigheder, skriver Female First.
At det gik den vej for parret har ligget i luften, siden Josh Hartnett for nylig udtalte, at han var på udkig efter en bil med plads til børn.
- Jeg har ikke et barn endnu, men det er dét, jeg går og tænker på i denne tid, lød det fra Hartnett.
Pearl Harbor-skuespilleren har tidligere date store navne i Hollywood, som Kirsten Dunst, Scarlett Johansson og Amanda Seyfried. Men lykken er altså først indtruffet med den engelske skuespiller Tamsin Egerton.
Tidligere har Hartnett indrømmet, at nogle af hans kollega-forhold har været mere eller mindre succesfulde, dog fortryder han intet.
- Alle laver fejl, når de dater folk de arbejder med.
Det vides endnu ikke, hvornår den lille Hartnett-baby kommer til verden.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie