Hollywood-stjerner røg i totterne på hinanden
Venskabelige så de ud til Cannes-premieren på "Mad Max: Fury Road" i 2015, men smilene var noget anstrengte mellem Tom Hardy og Charlize Theron. (Arkivfoto). Foto: Loic Venance/Ritzau Scanpix
Loic Venance/Ritzau Scanpix
Der var ikke mange kindkys og kram mellem Charlize Theron og Tom Hardy, som kom i karambolage med hinanden under optagelserne af hitfilmen "Mad Max: Fury Road".
Charlize Theron og Tom Hardy stod storsmilende sammen på den røde løber, da de præsenterede actionbraget "Mad Max: Fury Road" til verdenspremieren i 2015.
Men bag kameraet havde de to superstjerner været knap så forsonende.
Faktisk røg de to hovedrolleindehavere i totterne på hinanden under optagelserne.
De bekræfter de begge i bogen "Blood, Sweat and Chrome: The Wild and True Story of Mad Max: Fury Road" ifølge flere internationale medier, herunder E! News.
- Enten skændtes vi, eller også ignorerede vi hinanden. Jeg ved ikke, hvad der er værst, siger Charlize Theron blandt andet.
- De andre (på settet, red.) var nødt til at håndtere det. Det var forfærdeligt. Vi skulle ikke have været sådan - vi skulle have været bedre end det, lyder det nu fra den 46-årige sydafrikanske skuespillerinde.
En episode var så voldsom, at der måtte komme en producer imellem de to kamphaner for at mane dem til besindighed.
Det er cirka syv år siden, at de intense optagelser fandt sted i den namibiske ørken i Sydvestafrika, og Charlize Theron har haft tid til at reflektere over, hvad der gik galt mellem hende og Tom Hardy.
Ifølge den oscarvindende Hollywood-stjerne var der et kæmpe pres på, at filmen skulle blive et hit. Men det er ingen undskyldning for at opføre sig idiotisk, understreger hun.
Det samme istemmer Tom Hardy i bogen.
Den dårlige stemning gennemsyrede hele settet, fortæller flere af folkene bag.
- Allerede inden optagelserne kunne vi fornemme fjendskabet, og da vi skulle indspille en kampscene, kunne man nærmest se spændingerne i luften, siger en af instruktørassistenterne i bogen.
Filmen kom dog til sidst i kassen og endte med at tjene styrtende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned