James Bond tager kørekort i New York
I den nyeste James Bond-film styrer Daniel Craig en vintage Aston Martin med stor behændighed, men hans evner bag rattet er ikke nok til at sikre ham, at han må køre bil i New York.
Hvis man vil sidde bag rattet i storbyen, skal man nemlig have et specielt kørekort, og det har betydet, at James Bond-skuespilleren har måtte tage et specielt kursus.
Hele fem timer skulle skuespilleren ofre på et sikkerhedskursus, der normalt foregår i et klasselokale med andre køreskoleelever.
Her blev der også talt trepunktvendinger, parallelparkering og faren ved at køre i bil, når man er beruset.
Daniel Craig havde dog betalt for at få kurset som enetimer.
- Hans assistent bad om, at Daniel Craig kunne tage kurset alene. Der skulle ikke være andre end ham selv til stede, siger Richard Fernandez, der er leder af den køreskole, Daniel Craig valgte.
Han har kun rosende ord tilovers for skuespilleren.
- Han var en virkelig fin fyr, og han var meget venlig, siger han om sin køreskole-elv.
For at afslutte kurset skulle Daniel Craig også tage en mindre køreprøve i byen, og han har nu fået et bevis for, at han må færdes bag rattet i byen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned