Fra i morgen skifter Prins Joachim landmandstilværelsen på Schackenborg i Møgeltønder ud med tronen på Amalienborg. Dronning Margrethe og Prins Henrik skal nemlig på statsbesøg i Vietnam, og det åbner en plads for Joachim.
Under normale omstændigheder ville Kronprins Frederik overtage tronen og fungere som regent, når Margrethe og Henrik er bortrejst.
Men for første gang rejser Frederik og Mary med regentparret på statsbesøg. Og derfor må Prins Joachim træde til. Han får dog ikke titlen af regent, men skal i stedet for være rigsforstander, som det hedder, frem til den 9. november.
Dermed bliver det Joachim, som skal lede landet, indtil hans mor og bror vender tilbage fra østen.
På grund af kongefamiliens rejseaktivitet er det ikke ualmindeligt, at en anden en dronningen står i spidsen for kongeriget i en periode.
Det skete sidst i september, da Prinsesse Benedikte var rigsforstander for en dag. Dronningen var med Prins Henrik en tur i Frankrig på Château Cayx. Og da hverken Frederik og Joachim var i landet, blev Benedikte rigsforstander.
Ved statsbesøget i Vietnam fra den 2. til den 6. november får regentparret og kronprinsparret følge af en lang række danske virksomheder, der håber at kunne gøre deres hoser grønne i østen.
Kongehuset har i kraft af Prins Henrik en særlig tilknytning til Vietnam. De første fem år af sit liv, fra 1934 og frem, boede Henrik nemlig i landet, der dengang hed Fransk Indokina.
Senere vendte han tilbage til Vietnam for at gå på gymnasiet i byen Hanoi. Det var i 1950, og i 1952 kunne den unge Henri kalde sig for student.
Så skulle der være problemer med at begå sig på de gængse internationale sprog, så kan prinsgemalen træde til. Ifølge kongehusets hjemmeside taler han nemlig vietnamesisk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned