Plastikkirurger og producenter af botox, der kan tage rynker, skal ikke regne med at tjene penge på den amerikanske skuespillerinde Julia Roberts.
Hun erklærer ifølge CNN, at hun vil ældes naturligt, og at hendes børn skal se hende, som hun er.
- Jeg vil have, at mine børn kan se, når jeg er sur, når jeg er glad, og når jeg er forvirret. Dit ansigt fortæller en historie, og den skal ikke være en historie om din tur til lægen, siger hun ifølge CNN til magasinet Elle's septemberudgave.
42-årige Roberts, der har tre børn - treårige Henry og tvillingerne Phinnaeus og Hazel på fem - siger, at hun slet ikke forstår, at nogle vil gå så vidt i forsøget på at bevare ungdommen.
Nu er Julia Roberts nok heller ikke en af de personer, der ligger inde med de største problemer, når det gælder udseendet. Hun er at finde på magasinet Peoples liste over de 10 smukkeste mennesker 2010, og det er i øvrigt fjerde gang, at hun ligger på denne årsliste.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie