Er du et syngende teenageidol, kan du gøre næsten, som det passer dig.
I hvert fald havde Justin Bieber søndag ingen kvaler ved at invitere mobbe-tæskeren Casey Heynes på scenen, skriver TMZ.com.
Den australske dreng Casey Heynes blev verdenskendt, da en video blev sendt rundt på nettet, hvor han giver sin mobber tørt på.
Videoen viser, hvordan en meget mindre dreng mobber og slår den overvægtige Heynes i ansigtet flere gange.
Pludselig løfter Casey Heynes sin mobber op i luften og kaster ham mod jorden. Et såkaldt "body slam", der er blevet set på YouTube mere end 1,6 millioner gange.
Det var noget, antimobbekaktivisten Justin Bieber kunne lide. I hvert fald skrev han på sin Twitter-profil, at han havde sørget for at få fløjet Heynes til byen Melbourne, så han kunne se teenagesangerens koncert i søndags.
En stor overraskelse var det dog, da Bieber inviterede Heynes på scenen.
Foran tusinder af skrigende fans kaldte Justin Bieber drengen for "meget inspirerende", fordi han viser folk, "hvordan man står ved det, man tror på."
Derefter fik Casey Heynes lov til at varme godt og grundigt op under publikum, før Justin Bieber gav sin nye helt et stort kram midt på scenen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned