Få dage efter, at skuespilleren og tidligere teaterdirektør Jytte Abildstrøm modtog Bikubenfondens Hæderspris på 300.000 kroner, har hun besluttet at give de mange penge væk.
- Jeg har brugt hele mit liv på at dele, så jeg har meget svært ved at tage imod sådan en pengegave. Jeg taler meget sjældent om penge, siger den 76-årige tusindkunstner til BT.
Jytte Abildstrøm er blandt andet kendt fra sine roller som mor i tv-serien "Sonja fra Saxogade" og fra titelrollen i "Flyvende farmor". Derudover er hun miljøforkæmper og dedikeret biodynamiker, så hun får ganske givet ikke svært ved at finde et godt formål at støtte. Men foreløbig har hun ikke besluttet sig.
- Jeg lader dem stå et øjeblik, til jeg finder ud af, hvad pengene skal gå til. Jeg tænker mig godt om, forklarer den gavmilde giver.
Det er ikke første gang, at den tidligere leder af børneteatret Riddersalen bliver hædret. Jytte Abildstrøm har modtaget så mange priser, at de alene fylder mere end 20 linjer i Kraks Blå Bog.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned