I et åbent brev, der mandag er blevet offentliggjort, har mere end 80 skuespillere, politikere, musikere og kunstnere skrevet under på, at de mener, at den dødsdømte iranske kvinde Sakineh Mohammadi Ashtani skal benådes.
Hun blev i 2006 fundet skyldig i ægteskabsbrud og utroskab, og har siden siddet fængslet. Oprindeligt skulle hun stenes til døde, men efter flere fordømmelser og appeller, er det blevet ændret til, at hun skal hænges.
Men kendisser som skuespilleren Colin Firth, kunstneren Damien Hirst og oppositionslederen Ed Miliband prøver nu at få hende benådet ved at vise deres støtte til den 43-årige kvinde. Det skriver mail.com.
Brevet, som de kendte har underskrevet, er blevet offentliggjort på forsiden af avisen The Times.
I det beder de om, at Irans øverste religiøse leder, Ayatollah Khamenei og præsident Mahmoud Ahmadinejad skal løslade hende samt hendes søn og advokat, der også er blevet fængslet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned