Kidman: Min mand bar mig gennem sorgen
Nicole Kidman støttede sin mand Keith Urban til det årlige prisshow for country musik, onsdag. Hun har den sidste tid haft hårdt brug for sin mands støtte, mens hun har bearbejdet sorgen over tabet af sin far. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Nicole Kidmans mand var der for hende, efter skuespilleren mistede sin far i september. Onsdag var det tid til at gengælde tjenesten.
I medgang og modgang. Sådan lyder det løfte, to mennesker, der elsker hinanden, giver under vielsen. For den 47-årige skuespiller Nicole Kidman har den seneste tid imidlertid budt mere på mod- end på medgang. I september mistede hun nemlig sin elskede far.
Heldigvis var Nicole Kidmans mand, countrysangeren Keith Urban i stand til at være der for hende, da sorgen var størst, fortæller den australskfødte filmstjerne til talkshowværten Ellen.
- Han bar mig bogstaveligt talt. Han var helt fantastisk. Det får mig næsten til at græde af glæde, når jeg tænker på, hvordan han bare var der for mig. Jeg vil gøre alt for den mand, betroede Kidman til Ellen i talkshowet af samme navn.
Onsdag var det så den berømte skuespillers tur til at gengælde tjenesten. Her var Keith Urban nemlig nomineret til flere priser ved det amerikanske prisshow Country Music Awards (CMA Awards).
Den rødblonde skønhed var da også på plads ved sin mands side og poserede for fotograferne på den røde løber til prisuddelingsshowet, der blev afholdt i byen Nashville i den amerikanske delstat Tennessee.
Keith Urban var blandt andet nomineret til prisen som årets mandlige solist samt årets album. Selv om begge priser gik til konkurrenter, gik Kidmans mand gik ikke helt tomhændet hjem. Han vandt nemlig prisen for årets musikalske event sammen med country-sangerinden Miranda Lambert.
Hun tog samtidig priserne for årets single såvel som album. Titlen som årets kvindelige solist gik ligeledes til Miranda Lambert, som vandt prisen for femte gang.
Nicole Kidman og Keith Urban blev gift i 2006. Sammen har de døtrene Sunday Rose og Faith Margaret. Kidman har tidligere været gift med skuespiller Tom Cruise, som hun adopterede to børn sammen med.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned