Komiker svarer igen på trans-kritik
Zoolander 2 er endt i et stormvejr på grund af en tegneserieagtig, transkønnet karakter.
Efterfølgeren til kultkomedien "Zoolander" har fået en noget ujævn start, efter at den er blevet beskyldt for at fremstille transkønnede personer karikeret og nedladende.
Det er Benedict Cumberbatchs rolle som en verdensberømt, men temmelig androgyn model, der er faldet kritikerne for brystet.
Men nu forsvarer Will Ferrell, der har medvirket i begge "Zoolander"-film, sin kollega, selv om han godt kan se, at karakteren kan opfattes som stødende.
- Den er vel kontroversiel til en vis grad, erkender Ferrell og fortsætter:
- Jeg føler dog ikke, at den var alt for ekstrem. Men jeg har ikke set den endelige udgave af filmen, så jeg kan ikke rigtig kommentere på det, siger han ifølge BBC.
Filmen har endnu ikke haft premiere, men traileren var nok til at skabe stærke protester.
- Cumberbatchs karakter er helt klart blevet fremstillet som en overdreven, tegneserieagtig hån af androgyne, transkønnede og genderqueer-personer, rasede Sarah Rose, der har startet en underskriftindsamling mod "Zoolander 2" ifølge Daily Mail.
Justin Theroux, der har instrueret "Zoolander 2" har tidligere udtalt, at kritikken påvirker ham dybt.
- Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det, for det sårer mine følelser. Jeg gør meget ud af de jokes, jeg skriver, og det som støder folk bliver taget ud af scenens kontekst. Jeg ville ønske, at folk først ville se filmen, fortalte Theroux til The Wrap.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned