Den fornemme "guldløve" gik til den forkerte film ved filmfestivalen i Venedig, som sluttede i weekenden. Det mener en førende italiensk filmkritiker, der retter skytset mod dommerkomitéens formand, Quentin Tarantino.
Vinderfilmen "Somewhere" er instrueret af Sofia Coppola, der tidligere har været kærester med netop Tarantino. Og det stinker, mener kritikeren Paolo Mereghetti fra avisen Corriere della sera.
- Formandskabet under Quentin Tarantino er i fare for at udgøre den mest iøjnefaldende interessekonflikt. "Somewhere" og "Road To Nowhere" er charmerende film, men ikke mere end det, skriver Mereghetti.
"Road To Nowhere" vandt også en pris ved festivalen. Filmen er instrueret af Monte Hellman, der har været Tarantinos mentor og var producent på Tarantino-filmen "Reservoir Dogs".
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Quentin Tarantino over for pressen affærdiget beskyldningerne om at favorisere sine venner.
- Jeg ville aldrig lade mig påvirke af den slags.
Det har også vakt opsigt, at prisen for bedste skuespiller gik til Vincent Gallo for filmen "Essential Killings". En film, hvor han ikke siger et eneste ord.
Med til historien om utilfredsheden blandt de italienske kritikere og beskyldningerne mod Tarantino hører også, at ingen italienske film blev hædret ved dette års Venedig-festival.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned