Selv om Kurt Ravn medvirker "Charlie & Chokoladefabrikken" frem til 27. marts, er der ikke to aftenener, der er ens. - I det øjeblik man går på scenen og stykket begynder, så oplever du det på ny det hele. Der er ikke to aftener, der er ens, selv om du har dine aftaler, og du spiller det samme, som du plejer.
Der er altid forskel i, hvordan man hører den andens replikker, hvordan man møder den anden, og hvordan publikum reagerer, som også er meget vigtigt, så der er ikke to aftener, der er ens. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Sanger og skuespiller Kurt Ravn har stadig forrygende travlt og er netop nu aktuel i musicalopsætningen af "Charlie & Chokoladefabrikken".
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det er 30 år siden, at han stod der sidst, men nu vender Kurt Ravn tilbage på Østre Gasværk Teater i København.
Den 74-årige sanger og skuespiller kan nemlig netop nu ses på scenen i musicalopsætningen af Roald Dahls roman "Charlie & Chokoladefabrikken".
- Klassikere er jo klassikere, men man kan altid trække ting frem, som man synes, passer til vores tid, og aktualiserer det på en eller anden måde - alt sammen pakket ind i sjov og ballade.
- Den er også herligt politisk ukorrekt - og uhyggelig - og giver et hint, både til forældrene og til børnene om, hvordan man skal opføre sig, siger Kurt Ravn.
"Charlie & Chokoladefabrikken" er et eventyr, som centrerer sig om den ludfattige dreng Charlie, der vinder en rundvisning på knas-kongen Willy Wonkas chokoladefabrik. Men chokoladefabrikken er langt fra så sukkersød, som den var dengang. For når man først er kommet ind, er det svært at komme ud.
Annonce
Et sted, hvor Charlies bedstefar Joe - som portrætteres af Kurt Ravn - engang har arbejdet. Nu ligger han doven hen og fortæller historier, men bliver henrykt over at kunne ledsage Charlie på chokoladefabrikken.
Joe står i skærende kontrast til Kurt Ravn, som efter musicalen kaster sig over to film og en tv-serie - og det er alene kalenderen frem til sommer.
- Jeg står nok i mit sprudlende efterår. Jeg mangler ikke arbejde, og det er fantastisk dejligt. Jeg ville heller ikke kunne undvære det. Jeg ville kede mig ihjel, siger Kurt Ravn og fortsætter:
- Ikke fordi jeg ikke har andre interesser, men jeg elsker mit arbejde. Det er nærmest også min hobby, og jeg har altid været glad for det, så det er ikke en pine for mig at gå på arbejde.
Det var under skolens opsætning af juleeventyret Nøddebo Præstegaard, at Kurt Ravn som knægt følte sig hjemme.
Lige der midt på scenen fornemmede han, at han havde fundet sin plads.
- Man kan ikke vide, om man bliver en god skuespiller, kan bruges og får succes. Det kan du ikke vide på forhånd. Men hvis du har et ønske og et mål i livet, så er du nødt til at forfølge det og prøve at se, om isen kan bære.
I 1973 dimitterede Kurt Ravn fra Statens Teaterskole, og siden er det blevet til en lang række roller på teater, film, tv og ikke mindst i musicals.
Den helt store nøglerolle var som kommunisten Lauritz Jensen, der gik under tilnavnet Røde, i klassikeren "Matador", som gjorde Kurt Ravn landskendt i slutningen af 70'erne.
Siden er fulgt et væld af optrædener, og to gange i sin karriere er han blevet belønnet med en bodilstatuette.
Annonce
- Dramatik er en blanding af leg, alvor og fantasi. Og det er det, der er så sjovt ved det. Jeg kan huske, at Erik Balling (Matador-instruktør, red.) sagde: "De er mine legekammerater" om de skuespillere, han kendte rigtigt godt, fortæller Kurt Ravn.
- Det er sjovt at sige af en voksen mand. Men det er jo faktisk legekammerater, fordi vi leger, og vi bruger fantasien, og det er det samme børn gør.
Og det bliver man aldrig for gammel til.
- Jeg tror, det ligger dybt i alle mennesker. Du kan da bare se, hvor mange der går til rollespil og fester, hvor de kan få lov til at klæde sig ud. Det ligger dybt i os alle, heldigvis, den barnlighed er vigtig. Børn har jo den fantasi. Det bliver jo ikke begrænset af noget. Alt er muligt.
- Picasso har sagt: alt, hvad du kan forestille dig, er virkeligt. Det er måske store ord, men der er også noget sjovt i det, siger Kurt Ravn.
"Charlie og Chokoladefabrikken" får premiere på Østre Gasværk i København den 11. februar og spiller der frem til 27. marts.
Kurt Ravn er snart aktuel i musicalopsætningen af Roald Dahls roman "Charlie & Chokoladefabrikken". - Stemmelæberne er ligesom andre muskler, de skal holdes ved lige. Især når man når en vis alder og bliver ældre, kræver det virkelig, at man holder det i gang. Ellers forfalder stemmen lynhurtigt. Man laver næsten daglige øvelser, som man har lært undervejs, for at holde den i gang. Det er ligesom at gå i fitnesscenter, fortæller den 74-årige veteran. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Kurt Ravn er en erfaren musicalstjerne og kaster sig snart over opsætningen af Roald Dahls roman "Charlie og Chokoladefabrikken". - Musicalen er en speciel - og svær - genre, som kræver flere discipliner end et rent dramatisk stykke. Man skal kunne bevæge sig, danse, og synge, samtidig med at man skal spille. Det, jeg holder mindst af, er at danse. Det har jeg aldrig været vild med for at sige det rent ud. Men jeg har altid været glad for at synge og spille dramatik. Og dramatikken er det væsentligste, siger den 74-årige veteran. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixIda Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Mand stjal barnevogn
Ekstra fokus på de ældre i varmen
Kendt læge åbner café: - Det bliver lidt spis-sammen-agtigt
Kø på Rute 9: Mammut-lastbil reddede traktor fra brand
Medie: Lollik savnet efter kæntring
Mest læste artikler
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Uheld på Sydmotorvejen: Flere biler involveret
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Lolland kan lukke skoler og plejecentre igen