Legendariske The Cure spiller i Roskilde næste sommer
Britisk rockband kendt for blandt andet hittet "Friday I'm in Love" afrunder næste års Roskilde Festival.
Den britiske rockgruppe The Cure spiller på næste års Roskilde Festival.
Det oplyser Roskilde Festival på festivalens hjemmeside.
Gruppen har netop fejret dets 40 års jubilæum og er kendt for klassikere som "Just Like Heaven", "Friday I'm in Love", "In Between Days" og "Lullaby".
The Cure spillede gruppens første koncert på dansk jord netop på Roskilde Festival tilbage i 1985.
Siden har de gæstet musikfestivalen flere gange.
Den kommende sommer bliver således sjette gang, at The Cure med Robert Smith i forgrunden trykker den af i Roskilde.
- The Cure er på alle måder det oplagte navn til at afslutte næste års festival, siger Roskilde Festivals programchef, Thomas Wahrén, i en pressemeddelelse.
- De kan trække på et bugnende bagkatalog af hits og højtelskede klassikere fra de seneste 40 år, og deres særligt tætte forhold til Roskilde Festivals publikum skal nok skabe en helt speciel og rørende stemning, siger han.
Roskilde Festival finder sted fra lørdag 29. juni til lørdag 6. juli 2019. The Cure spiller lørdag på Orange Scene.
Andre navne på festivalen er blevet offentliggjort. Det gælder blandt andre Travis Scott, Julia Holter, Testament, Tirzah and Parquet Courts.
Billetsalget er begyndt.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie