Børnene på de seks børnehjem i Malawi i Afrika, som Madonna støtter økonomisk, fik en glædelig jul i år. Sangerinden, der ikke havde mulighed for at besøge børnene, sørgede nemlig for dem i højtiden.
Ifølge people.com sendte hun æsker med legetøj, chokolade, slik og tøj til børnene, og oven i det havde hun også sendt et lille håndskrevet brev, hvori der stod:
- Til mine børn i Malawi i juletiden. Jeg ville ønske, jeg var hos jer. Vi ses snart.
I æskerne lå også små julekort, der var skrevet under af Madonna og hendes to ældste børn, Lourdes og Rocco.
På børnehjemmet Home of Hope Orphanage, hvor Madonna i 2006 adopterede drengen David fra, var der stor glæde over gaverne fra sangerinden.
- Hvor er denne kvinde bare sød, sagde lederen af børnehjemmet, Lucy Chipeta.
På børnehjemmet Consol Homes, der ligger tæt ved, var mere end 1000 mennesker fra de omkringliggende landsbyer inviteret til stor fest. Og det var Madonnas idé.
- Hun bad os invitere så mange som muligt til julefesten, fortæller lederen af hjemmet, Yacinta Chapomba.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned