Hun valgte at vise fuckfinger på live tv midt i den bedste sendetid.
Nu tager Madonna bladet fra munden og fortæller, hvad hun synes om rapperens optræden. Hun fortæller til radiostationen KIIS-FM, at hun slet ikke opdagede M.I.A.'s fuckfinger før efter showet. Det skriver Toronto Sun.
- Jeg anede intet om det. Jeg blev virkelig overrasket, for jeg vidste ikke, at hun havde gjort det, siger Madonna, der bestemt godt kunne have undværet rapperens improvisering.
- Jeg forstår, at det er punkrock og alt det der, men jeg synes, at der var en skøn følelse af kærlighed og god energi, at det hele var så positivt. Og det der var bare negativt, siger Madonna.
- Det er én af de ting, der bare er så teenage-agtig og irrelevant at gøre. Hvad er pointen? Det var bare malplaceret, siger Madonna.
Både NFL og NBC har undskyldt overfor seerne, og sagt at det system, der normalt skal forhindre at sådanne ting bliver vist på skærmen, fejlede. Selvom der var sekunders forsinkelse på tv-transmissionen, så nåede de ikke at sløre M.I.A.'s finger.
Mere end 114 millioner amerikanere så med, da Super Bowl-finalen blev afgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie