Mads Mikkelsen bliver seriemorder i 2013
Foto: Nathan Denette/AP
AP/Polfoto
Næste år springer Mads Mikkelsen ud som kannibal, når danskeren toner frem på tv-skærmene i rollen som Hannibal Lecter, den sofistikerede seriemorder, der spiser sine ofre og spredte skræk og rædsel i storfilmen "Ondskabens Øjne" .
Den amerikanske mediekæmpe NBC er i fuld gang med at lave romanforlægget om Hannibal om til en tv-serie, som får premiere på et tidspunkt i 2013 - formentligt i første halvdel af året, lyder det.
- Jeg tror, den kommer ud i slutningen af sæsonen, fortæller Bob Greenblat, underholdningschefen i NBC.
- Spørgsmålet er, om vi har plads til at lancere den, før sæsonen slutter, hvis det er så sent som slutningen af april, eller om vi skal holde den indtil sommeren, tilføjer han.
Tv-serien "Hannibal" er en såkaldt prequel til bøgerne, som Thomas Harris har skrevet om den intellektuelt lynskarpe og psykopatiske seriemorder.
Serien, der her hjemme vil blive vist på Kanal 5, vil fokusere på det tidlige forhold mellem Hannibal Lecter, spillet af Mads Mikkelsen, og FBI-agenten Will Graham, som den britiske skuespiller Hugh Dancy portrætterer.
Ondskabens Øjne, som har fået flere efterfølgere på det store lærred, havde premiere i 1991.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie