Mamma Mia-stjerne overrasker: Blev gift i al hemmelighed
Skuespillerinden Amanda Seyfried er gravid med parrets første barn. Foto: AP/Lee Jin-man
AP/Lee Jin-man
Skuespillerinden Amanda Seyfried har giftet sig med kæresten Thomas Sadoski ved et hemmeligt bryllup.
"Mamma Mia"-skuespillerinden Amanda Seyfried og hendes kæreste, kollegaen Thomas Sadoski, har netop afsløret en hemmelighed, som var gået de flestes næser forbi.
Parret, der blot har kendt hinanden i et par år, har nemlig giftet sig i al hemmelighed. Det skriver People.
Det var Thomas Sadoski, der løftede sløret for den romantiske nyhed, da han torsdag gæstede talkshowet "The Late Late Show" med tv-værten James Corden.
Brylluppet foregik ved en hemmelig ceremoni i den forgangne weekend, og Thomas Sadoski viste stolt sin vielsesring frem i showet.
- Vi flygtede. Vi tog bare afsted ud på landet med en, der kunne vie os. Bare os to, og vi gjorde vores ting, lød det fra den 40-årige skuespiller, da han gæstede talkshowet.
Thomas Sadoski fortalte, at brylluppet var det smukkeste, han kunne have drømt om, og at han nød, at parret kunne gøre det i fred og ro.
- Hør her: Hun er den person, jeg elsker, beundrer og respekterer mest i denne verden, lød det fra den nyslåede ægtemand om 31-årige Amanda Seyfried, som han nu kan kalde sin hustru.
Selv har Amanda Seyfried ikke direkte kommenteret på nyheden om brylluppet.
I september kom det frem, at de to turtelduer var blevet forlovet. Amanda Seyfried er i øjeblikket gravid med parrets første barn.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie