Mediemogul langer ud efter Tom Cruise
Foto: Lefteris Pitarakis/AP
Polfoto
Den forestående skilsmisse mellem Tom Cruise og Katie Holmes har på ny sat fokus på den omdiskuterede religiøse bevægelse Scientology, som skuespilleren Tom Cruise er en del af.
Flere udenlandske medier melder nemlig om, at personer fra bevægelsen har forfulgt og overvåget skuespillerinden Katie Holmes, efter bruddet fra den 16 år ældre Tom Cruise.
Selv afviser Scientology over for TMZ, at det skulle være tilfældet, men de vedholdende rygter har alligevel fået mediemogulen Rupert Murdoch til tasterne. Og både Cruise og Scientology får hårde ord med på vejen.
- Scientology er tilbage i nyhederne. Meget mærkelig kult, men der er de helt store penge involveret med Tom Cruise som nummer to eller tre i hierakiet, skrev Murdoch søndag på sin Twitterprofil.
- Følg Katie Holmes og Scientology-historiens udvikling. Der er noget klamt, måske tilmed ondt over de folk, tilføjede han få timer senere med henvisning til de personer, der angiveligt overvåger den 33-årige skuespillerinde.
Velvidende at hans tweets formentlig ville skabe stor debat, tilføjede han hurtigt derefter:
- Siden Scientology-tweeten har jeg modtaget hundredvis af angreb. Jeg forventer, der kommer flere, som bliver værre og måske truende. Men jeg holder mig til min historie.
Nyheden om Hollywood-parrets skilsmisse trak de helt store overskrifter i udenlandske sladderblade fredag. Det er 33-årige Katie Holmes, der har søgt om skilsmissen, og samtidig har hun søgt om fuld forældremyndighed over parrets seksårige datter, Suri.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned