Mia efter Martins X Factor-exit: Det skulle have været mig
Martin er færdig i X Factor. Foto: Polfoto
Polfoto/Flindt Mogens
Tårerne fik frit løb, da Martin måtte sige farvel til X Factor-drømmen.
Det var hårdt for Mia at se sin kæreste, Martin, blive elimineret i X Factor fredag aften - så hårdt, at hun allerførst tænkte, at hun gerne havde taget hans plads.
- Min første tanke var, at det skulle have været mig, for jeg ville kunne kontrollere mine tanker bedre, hvis det var mig, der var røget ud, forklarer Mia.
- Jeg ville kunne sige til mig selv, at så må jeg lave noget andet og prøve at få startet min karriere, jeg ville vide, hvad der ville ske for mig. Så på en måde, ville jeg lige der ønske, det var mig, der var røget ud, siger den unge sangerinde.
Skal hun se bort fra det negative, så giver Martins exit dog hende endnu mere blod på tanden til at gå efter sejren.
- Det er vigtigt, jeg stadig er her, og nu kæmper jeg for os begge to. Jeg skal bare vinde det her, siger hun.
For 16-årige Martin er det hårdt at ryge ud af showet, for det er ikke kun drømmen om X Factor-trofæet, han vinker farvel til.
- Det er noget lort, og det er ikke sjovt. Jeg har det af helvede til, for jeg skal væk fra mine bedste venner og ikke mindst min kæreste. Nu skal jeg lige sunde mig et par dage, men jeg har sagt til de andre, at jeg bliver her og arbejder de næste tre uger som runner, siger Martin.
Nu gælder det for ham om at give de andre så meget support, han overhovedet kan, når de kæmper videre i konkurrencen.
- Jeg er god til at være publikum, det viste jeg også til "five chair challenge", jeg kan godt sidde og heppe og synge med. Så nu skal jeg bare ind og støtte de andre, ikke bare Mia, men dem allesammen, for de har alle fortjent det, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned