Midt i coronakrisen: Dansk storfilm får opfølger
"De forbandede år" blev en stor succes i biograferne, hvor den nåede at sælge 370.000 billetter, før den blevet taget af plakaten i utide på grund af coronasituationen. Foto: Christian Geisnæs/Free
Christian Geisnæs/Free
Bodil Jørgensen og Jesper Christensen genoptager rollerne i fortsættelsen af "De forbandede år".
Har man set storfilmen "De forbandede år", syntes man formentligt, at den havde en noget brat slutning.
Nu fortsætter fortællingen så om familien Skov i tiden efter samarbejdspolitikken fra foråret 1943 under Anden Verdenskrig frem til sommeren 1945, hvor Danmark atter bliver frit.
"De forbandede år" får nemlig en opfølger, "De forbandede år 2 - opgøret".
Det er lykkedes at skaffe finansiering til fortsættelsen af det todelte drama, bekræfter Scanbox Entertainment og Space Rocket Nation i en pressemeddelelse.
- Det er en stor tilfredsstillelse, at jeg kan fuldende historien om familien Skov, siger instruktør Anders Refn og fortsætter:
- Men frem for alt vil jeg nuanceret og fordomsfrit fordybe mig i besættelsestidens store paradoks: at det, der var fornuftigt i 1940 blev kriminelt i 1945, og det, der var kriminelt i 1940 kortvarigt gav heltestatus i 1945.
Hele holdet bag den første film er klar til at genoptage rollerne. Og dermed er der gensyn med veteranerne Jesper Christensen og Bodil Jørgensen og de unge talenter, heriblandt Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann Støvelbæk og Sylvester Byder.
Optagelserne til "De forbandede år 2 - opgøret" forventes at begynde i januar 2021.
Filmen får premiere året efter - i januar 2022.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned