Morrissey tvinger fans på vegetardiæt
Foto: AP Photo/Dan Balilty
AP Photo/Dan Balilty
Publikum kommer til at kigge langt efter lune pølser og chickenwings. Den engelske indie-crooner Morrissey har i forbindelse med en koncert i Staples Center i Los Angeles den 1. marts fået hele koncerthuset til at gemme kødet væk fra hylderne.
Den 53-årige sanger og dyreforkæmper, der både er kendt for sin tid i bandet The Smiths og som mangeårig solokunstner, er nemlig vegetar med stort V. Og han er glad for, at det er lykkes at overbevise centret om at holde aftenen kødfri.
- Jeg ser det ikke som en sejr for mig selv, men som en sejr for dyrene, skriver Morrissey i en pressemeddelelse.
Staples Center indeholder flere McDonald's-boder, men de holder også lukket på aftenen. En bedrift, som ifølge Morrisseys pressemeddelelse ikke en gang lykkedes for Sir Paul McCartney, da han prøvede.
Ud over at lade grøntsagerne spille solo på aftenen, har både centret og koncertens promoter, Goldenvoice, forpligtet sig til at donere en del af billetindtægterne til dyrevelfærdsorganisationen PETA.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned