Nervøs X Factor-finalist: Det må briste eller bære
Morten Nørgaard fik stor kritik af dommer Mette Lindberg i "X Factor"-semifinalen, men seerne belønnede ham for hans indsats og sendte ham videre til finalen. Foto: Polfoto
Polfoto
Morten Nørgaard har vundet danskernes gunst med sin stille facon, men forud for finalen presser nerverne på.
Denne sæson af "X Factor" har budt på op- og nedture for finalens undertippede solist, Morten Nørgaard.
Han har prøvet at gå i sort på scenen og fuldstændig glemme sangteksten, og i semifinalen fik han hård kritik af dommer Mette Lindberg, der mente, at den 26-årige deltager sang falsk.
Når finalen i det populære underholdningsshow fredag aften ruller over skærmen, står Morten Nørgaard over for konkurrenterne Mia og Chili, og nu begynder spændingen for alvor at ramme den 26-årige finalist fra Odder.
- Der er selvfølgelig nerver på, men jeg må bare gøre mit bedste. Så må det bære eller briste, siger Morten Nørgaard forud for finalen.
Han begyndte sit "X Factor"-eventyr som en helt utrænet sanger, og hans konkurrenters niveau kan godt imponere ham en smule.
- Jeg er oppe imod nogen af de bedste, der findes her i Danmark, så jeg vil være meget stolt af mig selv, hvis det ender med, at jeg vinder, siger han.
Uge efter uge har dommerne og seerne belønnet Morten Nørgaard og sendt ham direkte videre, og den undertippede finalist mener også, at han har en chance for at tage "X Factor"-trofæet med sig hjem fra fredagens finale.
- Ingen af os har været i farezonen, så der må være rigtig mange, der stemmer på os alle tre. Jeg ved det ikke, men jeg synes, der er en chance for det, lyder det fra ham.
"X Factor"-finalen bliver sendt fredag aften klokken 20.00.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie