Ifølge en talsmand for familien Carter døde den 25-årige Leslie Carter tirsdag.
- Vores familie sørger i øjeblikket, og det er en privat sag. Vi er dybt berørte og kede af at have mistet vores elskede søster, datter og barnebarn, Leslie Carter. Vi beder om den yderste diskretion i denne tid, siger familien til Access Hollywood.
Leslie Carter døde tirsdag i staten New York. Der er endnu ikke blevet oplyst detaljer om dødsfaldet og årsagen til, at den 25-årige sangerinde ikke skulle nå at få sin sangkarriere.
Leslie Carter blev født i Tampa i Florida af forældrene Jane Elizabeth og Robert Gene Carter. Hun er storesøster til Aaron og lillesøster til Nick Carter.
Ud over de to brødre efterlader hun sig to søstre; Angel, der er Aarons tvillingsøster, og BJ. Leslie har også en ældre halvsøster fra sin fars første ægteskab.
Carters forældre gik fra hinanden i 2003, og fra farens seneste ægteskab med Ginger Elrod i 2004 fik Leslie også en halvbror, Kaden Brent Carter, og en yngre stedsøster, Taelyn.
Leslie Carter efterlader sig sin mand Mike, som hun blev gift med i 2008, og en lille datter, som parret fik i april 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned