Nydanser efter kritik: Jeg er mere kendt i udlandet
- Jeg har ikke set Emili danse endnu, så jeg kan ikke rigtig sige noget om hendes forcer og svagheder endnu. Men hendes kæmpe entusiasme for at være med i programmet er i virkeligheden det mest perfekte udgangspunkt, siger Emili Sindlevs dansepartner, Mads Vad. Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Nu er det min chance for at fortælle min historie, og hvad jeg laver, siger influencer Emili Sindlev.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Med en følgerskare, som nærmer sig en halv million på Instagram, er influenceren Emili Sindlev særdeles populær på det sociale billeddelingsmedie.
De fleste af hendes følgere følger med fra udlandet i den 24-årige unge danske kvindes liv - alt lige fra mode og rejser til oplevelser og events.
Derfor kom det som en kæmpe overraskelse, da hun blev spurgt, om hun ville deltage i dette års udgave af "Vild med dans".
- Jeg havde seriøst lige siddet hjemme til en familiemiddag og joket med, at "Vild med dans" endnu ikke havde ringet. Og så ringede de to dage efter!, fortæller en begejstret Emili Sindlev.
- Det var virkelig sagt i sjov, for der er nok ikke så mange, der ved, hvem jeg er herhjemme. Der er flere, der ved, hvem jeg er i udlandet, så jeg havde aldrig forventet, at det ville ske, så jeg blev mega glad og mega overrasket. Det er total en lillepigedrøm, fortæller den 24-årige influencer.
Annonce
Det øvrige felt af nydansere består i år blandt andre også af mere etablerede navne som dansktopsangerinden Hilda Heick, musikeren Wafande og radiovært Sara Bro, men det skræmmer ikke Emili Sindlev.
På sociale medier har flere seere undret sig over, hvorvidt hun er kendt nok til at deltage.
- Der er mange, der ved, hvem de andre er, og ingen, der ved, hvem jeg er, men det, tror jeg, nødvendigvis ikke er en ulempe, for nu kommer de jo til at lære mig at kende, pointerer hun og uddyber:
- Der er ikke nogen fra mit erhverv, som har været med før. Så nu er det min chance for at fortælle min historie, hvem jeg er, og hvad jeg laver, for jeg tror måske ikke, der er så mange, der forstår, hvad jeg lever af.
Emili Sindlev skal danse med Vild med dans-veteranen Mads Vad, som har vundet dansedysten to gange før - for ti år siden med vejrvært Cecilie Hother og tre år efter med bordtennisspilleren Mie Skov.
De år han ikke har danset sig helt til tops, er det stadig blevet til podieplaceringer med to andenpladser - i 2016 med skuespillerinden Mille Dinesen og i 2018 med Sygeplejeskolen-stjernen Molly Egelind - og tredjepladser - i 2007 med håndboldspiller Rikke Hørlykke i 2007 og i 2012 med håndboldspiller Louise Spellerberg.
17. sæson af "Vild med dans" har premiere på TV2 og TV2 Play den 2. oktober.
- Jeg har elsket dans, siden jeg var barn, så det er en lillepigedrøm, der går i opfyldelse, siger influenceren Emili Sindlev, som er med i dette års udgave af "Vild med dans". Foto: Emil Helms/Ritzau ScanpixEmil Helms/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned