I år er det femte gang, at danske The Raveonettes optræder på Roskilde Festival, men det er første gang, de skal spille på den berømte Orange scene.
- Jeg er lidt nervøs, men det skal nok blive rigtig godt. Det fedeste bliver bare at spille, og jeg håber, folk er på og godt kan lide det, fortæller duoens mandlige islæt, Sune Wagner.
Han har en fortid i blandt andet bandet Psyched Up Janis, som tidligere har spillet på den store scene, men han har aldrig gjort det med makkeren Sharin Foo og The Raveonettes.
- Jeg har allerede sommerfugle i maven, så det kan Orange altså stadig give mig. Og så er vi på hjemmebane og skal for første gang spille den nye plade for et dansk publikum. Det bliver fedt, siger Sune Wagner og fortsætter:
- Vi har turneret hele året i udlandet, så nu går vi op og laver et show, som vi føler, vi kan gøre godt, og som bliver fedt på den scene, så forhåbentlig sætter folk pris på det.
The Raveonettes spiller på Orange scene fredag klokken 17.00.
- Jeg tror, vi har fået et godt tidspunkt at spille på fredag eftermiddag, hvor folk stadig er friske, siger Sune Wagner, der også selv skal lidt ned og være en del af festivalgæsterne i løbet af weekenden.
- Jeg skal se Portishead senere, fordi det er mange år siden, jeg sidst har set dem, så det kunne være fedt. Og Iceage spiller i nat. Det er sådan set de eneste to, som jeg lige umiddelbart tænder på at se, slutter han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned