Hun er mest kendt for - ja, netop det at være kendt. Og nok har Paris Hilton lagt lidt af det vilde byliv på hylden, efter hun fyldte 30 i februar, men hun har ikke i sinde at overgive glamour-tronen til nye bejlere.
Således adspurgt, om hun føler sig truet af Kim Kardashian, en anden partypige, der ligesom Paris har sin egen duftserie, figurerer i en omgang privat lagengymnastik, har udgivet en biografi og ikke mindst har medvirket i reality-tv, svarer blonde Hilton:
- Der er ingenting som mig. Der er så mange piger derude, som forsøger at imitere det, jeg gør. Men det kan ikke lade sig gøre. Jeg er originalen, siger hun.
Milliardærarvingen, der tidligere har forsøgt sig som model, skuespiller, sangerinde og modeskaber, prøver nu endnu engang kræfter med reality-tv i programmet "The World According to Paris", der igen skal få Paris Hilton til at stige i kendis-graderne.
- Showet er om alle aspekter i mit liv og viser også mig også som businesskvinde. Jeg har gjort alt det, jeg ville i livet, og er meget lykkelig over, at jeg har været succesfuld på alle områder, siger hun beskedent.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned