Pengeglad sangerinde hylder dikatorfamilie
Nicki Minaj bliver kritiseret voldsomt for at mænge sig med en afrikansk diktator med et ry for at krænke menneskerettighederne.
Nicki Minaj har været god for flere kontroverser, men det har trods alt været forholdsvis uskyldige historier om hiphop-kunstnerens påklædning eller mangel på samme.
Nu er "Anaconda"-artisten dog kommet i skudlinjen på grund af en mere alvorlig sag. Hun bliver nemlig anklaget for at støtte Angolas præsident, der af flere menneskerettighedsgrupper bliver anset som en brutal diktator. Det skriver Billboard.
Den 33-årige sanger og rapper var hovednavnet på en julefestival i Angolas hovedstad, Luanda, og ikke nok med det, så lagde hun et billede op på sin Instagram-profil, hvor hun poserer med Isabel dos Santos, der er datter af landets præsident, José Eduardo dos Santos.
- Det her er bare den ottende rigeste kvinde i verden. (Det er i hvert fald, hvad jeg blev fortalt, før vi tog billedet). Lol. Girl Power! Det her motiverer mig bare så meget. Det går ud til alle kvinder, der er på jagt efter penge. Skaf jeres egne! Succesen er der, I skal bare gribe den, står der i opslaget, der er blevet liket af 466.000 Instagram-brugere.
Nicki Minaj var blevet bedt om at aflyse koncerten i Angola af NGO-organisationen Human Rights Foundation, der ikke lægger fingre imellem i deres beskrivelse af Angolas præsident.
- José Eduardo dos Santos har styret det sydvestafrikanske land Angola med en jernnæve i mere end tre årtier. Han har indsat sin familie som ejere af landets største forretninger, og han har rutinemæssigt beordret chikane, arrestationer og henrettelser af politikere, journalister, aktivister og studerende, der modsætter sig regeringen og udstiller dens korruption, skriver organisationen på dens hjemmeside.
Du kan se Nicki Minajs noget stødende hyldest til diktatorens datter her:
https://www.instagram.com/p/_feXhmL8TP/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned