Gennem flere år har den spinke 33-årige musiker haft et massiv forbrug af alkohol og hårde stoffer.
- Hey, det er Pete Doherty. Jeg tænkte, at I måske ville være interesserede i at vide, at jeg starter på afvænning i slutningen af april, skrev musikeren i en sms-besked til det engelske musikmagasin NME.
Han indrømmer selv, at der er lang vej til helt at være fri for sin afhængighed, men at han arbejder på det.
- Man er åbenbart nødt til at ramme bunden virkelig hårdt, inden man overgiver sig 100 procent, siger han til den amerikanske hjemmeside Female First.
Han fortæller videre, at han holder sit løfte om at holde sig fra heroin. Han understreger dog, at han ikke er sikker på, om det lykkes.
- Jeg vil forsøge at holde mig fra heroin. Men det er en kæmpestor forskel. Det ender jo med at blive et vigtigt tidspunkt hver time, hver dag, eller hver eftermiddag. Alt det med at finde udstyret frem. Man ender med at overgive sig helt til ens afhængighed, forklarer han.
Han fortæller videre, at planen er, at han skal starte med at bruge Subutex (et stof der forebygger abstinenssymptomer hos narkomaner, og som kan bruges som erstatning for heroin, red.)
Ud over at være kendt for sin vilde livsstil, er Doherty ligeledes kendt for at have været den engelske supermodel Kate Moss' kæreste af flere gange.
Billeder af de to sammen i en rus af stoffer har ofte floreret i medierne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned