Plant nyt i oktober og skab grøn glæde i de grå måneder
Tulipanløg og stedsegrønne planter - såsom nåletræer - kan oplagt plantes og lægges i efteråret, så de får fodfæste inden vækstsæsonen. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Næste års havesæson kickstartes allerede nu i oktober, hvor du oplagt kan plante løg, løvtræer og stedsegrønne planter. Læs, hvordan du kommer godt fra start.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mange forbinder oktober med regn, blæst og færre lyse timer i haven.
Men oktober behøver hverken at være grå eller kedelig.
Tværtimod er årstiden perfekt til at plante nyt, forklarer Jesper Carl Corfitzen, der er gartner, havearkitekt og selvstændig haverådgiver.
- Mange planter nyt i foråret, men det er ofte for varmt og tørt. Så faktisk begynder haveåret allerede i oktober. For det er nu, man har størst mulighed for succes med nye planter, siger han.
Efteråret har den fordel, at jorden stadigvæk har en smule varme tilbage.
Annonce
Derudover betyder regnen og luftfugtigheden, at planterne ikke står og tørrer ud.
- Med andre ord er efteråret optimalt, tilføjer Berit Rørbøl, der er anlægsgartner, landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver i Videncentret Bolius.
Helt lavpraktisk har du også den fordel, at du stadigvæk kan huske, hvad der fungerede godt i haven denne sommer - og hvad du vil ændre til næste år.
Så hvis du vil anlægge hæk, bærbuske eller rosenbed, så gør det nu.
- Du kan også spare en masse penge i efteråret, fordi du kan plante barrod. Og barrod er billigere end at købe planter i potte. Især hvis du skal bruge flere styks af samme plante, er der virkelig noget at spare, siger Berit Rørbøl.
Når du planter barrod, er det afgørende, at du passer på rødderne.
Rødderne skal holdes fugtige, lige indtil de skal i jorden.
- Og rødderne må ikke udsættes for vind eller sollys i mere end et par minutter, ellers tørrer de ud og dør, siger Berit Rørbøl.
Grav også hullet klar på forhånd, så du kan dække til med det samme.
Sørg for at grave hullet stort nok, og vend jorden i bunden rundt, så den bliver blød og løs.
Annonce
- Det kan ikke nytte at presse et træ ned i et alt for snævert plantehul. Du giver rødderne dårlige arbejdsbetingelser. Og det bider sig selv i halen, fordi planten kommer dårligere fra start, siger Jesper Carl Corfitzen.
Overvej at opdele planteprojektet i to etaper.
De stedsegrønne planter skal nemlig helst ikke i jorden senere end medio oktober, hvor der er lidt varme tilbage i jorden.
- Det kunne være en farvestrålende rododendron, men det kunne også være nåletræer, der giver læ og lidt grønt til øjnene i de grå måneder. Jeg er selv meget begejstret for canadisk hemlock, siger Jesper Carl Corfitzen.
Herefter kan du plante nye løvtræer - eller en ny etape hæk, hvis du mangler.
De kan nemlig sagtens sættes i både oktober, november og for den sags skyld december.
- De går bare i dvale og derfor sker der ikke så meget nede i rødderne. Det betyder også, at de ikke er så sarte, siger Jesper Carl Corfitzen.
/ritzau fokus/
Selv om løvet falder i efteråret, behøver man som haveejer ikke sidde med hænderne i skødet. Tværtimod er det nu, du kan plante ud, så du er klar til næste forår. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned