De har været "Around the world", og nu er de altså tilbage med et splinternyt album. Den danske og verdenskendte popgruppe Aqua udsender mandag den 14. marts den første single "How R U Doin?" fra albummet, der udkommer til sommer.
- Energien er i top, samspillet er bedre end nogensinde, og vi glæder os som små børn til at åbne for hanen, udtaler Aqua fra studiet, hvor de er i fuld gang med indspille albummet.
Det er ikke første gang, Aqua melder deres tilbagekomst. Forrige år vendte den danske popsensation stærkt tilbage med singlen "Back To The 80's", der hærgede de danske radioer i et halvt år, og et opsamlingsalbum, der blev en af de mest solgte plader i 2009.
Glæden ved at skabe musik og en række koncerter sammen, har givet det stærke liveband blod på tanden, og det første udspil "How R U Doin?" markerer en ny epoke i rækken af træfsikre pophits fra "Barbie girl"-gruppens hånd.
Aqua beskriver selv den nye single som "supercatchy og forførende med knivskarpe vokaler i en form, du ikke har hørt før".
Du kan allerede nu lytte til singlen på listn.to/aqua
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie