Popstjerne sætter sig på Twitter-tronen med ny rekord
Katy Perrys nyeste album, "Witness", udkom i begyndelsen af juni. Foto: /ritzau/Evan Agostini
/ritzau/Evan Agostini
Sangeren Katy Perry er den første nogensinde til at opnå 100 millioner følgere på det sociale medie Twitter.
Fredag blev der slået rekord på det sociale medie Twitter.
Den sociale platform skrev nemlig historie, da sangerinden Katy Perry blev den første nogensinde til at opnå 100 millioner følgere på Twitter.
Det oplyser det sociale medie selv i et tweet.
- I dag er vi vidner til historie. Tillykke Katy Perry. Den første, der når 100 millioner følgere, skriver Twitter i tweetet, hvor de har delt en hyldestvideo til sangerinden til tonerne af hendes nye single "Witness".
Flere internationale medier har berettet om den nye milepæl, der høstede følgende svar fra hovedpersonen selv:
- Tak Twitter, for altid at give mig en stemme, skriver Katy Perry i sit svar til det sociale medie.
Der bliver dog fra flere sider sået tvivl om ægtheden af popstjernens følgere.
Hendes konto er nemlig, som flere andre store profiler på Twitter, tilsyneladende plaget af falske følgere - de såkaldte "bots".
Mediet Mashable har foreholdt Twitter kritikken, som preller af på det sociale medie.
- Twitter har verificeret, at Katy har 100 millioner følgere, lyder det fra en talsmand for det sociale medie.
Sidste sommer var det også sangerinden Katy Perry, der slog rekorden for flest følgere på Twitter nogensinde.
Her rundede den 32-årige popstjerne nemlig det skarpe hjørne på 90 millioner følgere.
Se Twitter og Katy Perrys tweets her: https://twitter.com/Twitter/status/875730516783185920
https://twitter.com/katyperry/status/875787638199828480?ref_src=twsrc%5Etfw&ref_url=http%3A%2F%2Fmashable.com%2F2017%2F06%2F16%2Fkaty-perry-100-million-twitter-followers-bots%2F
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned