Populær sangerinde frygtede Beyoncé
Det kan være overvældende at møde sine idoler, og faktisk kan det også være en smule intimiderende, selv om man også er kendt.
Sangerinden Rita Ora frygtede i hvert fald sit første møde med popdivaen Beyoncé.
- Jeg var så bange (da jeg mødte hende, red.). Hun er det idol, jeg altid har haft lyst til at møde, siger den 23-årige Ora til Heat Radio.
Sangerinden Rita Ora bliver repræsenteret af rapperen Jay Z's pladeselskab, Roc Nation og fik i den forbindelse også lov til at møde hans berømte kone.
Heldigvis var der intet at frygte, da superstjernen viste sig at være ganske normal, selv om man skulle tro, at hun havde flere timer i døgnet end de fleste.
- Jeg troede nærmest, at hun ikke var menneskelig. Men hun var utrolig, sød, ærlig, omsorgsfuld og omgængelig, fortæller sangerinden.
Ora er bedst kendt for hitsinglen "R.I.P." og spiller desuden med i filmatiseringen af den populære roman "Fifty Shades of Grey", hvor hun har rollen som Christian Greys lillesøster.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned