Mange ungkarles hjerter vil nok briste ved nyheden om, at Pussycat Doll-forsangeren, Nicole Scherzinger, nu officielt ryger af markedet og skal giftes med sin britiske Formel 1-kæreste, Lewis Hamilton.
De to kæreste-kendisser har endnu ikke selv fortalt om deres bryllupsplaner, men ifølge Nicole Scherzingers far, Alfonso Valiente, er der nu sat ring på hans datters finger.
- Ja, de er forlovede. Min kommende svigersøn er en virkelig god fyr og helt nede på jorden. Hele familien kan lide ham, og der er en god ånd omkring det hele, siger han til Britain's Mail on Sunday.
Og Hamilton, der er en af verdens bedst betalte sportsudøvere, må i sandhed have charmeret svigerfamilien. I hvert fald vil lovprisningerne fra Pussycat Doll-farmanden ingen ende tage.
- Han er meget oprigtig, og min datter og han ser virkelig lykkelige ud sammen. Det er meget dejligt, siger han videre.
Scherzinger og Hamilton begyndte at date hinanden tilbage i 2007. Sidste år afbrød de imidlertid forholdet for at koncentrere sig om deres respektive karrierer, men fandt altså hurtigt ud af, at de ikke kunne undvære hinanden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned