TV-værten Reimer Bo Christensen og hans 27 år yngre kone, modeeksperten Pernille Rahbek, går fra hinanden. Det skriver Billed Bladet.
59-årige Reimer Bo Christensen og 32-årige Pernille Rahbek har dannet par de seneste 11 år, og sammen har de to piger.
- Vi har taget, hvad jeg vil kalde en moden beslutning, efter at vi i lang tid har arbejdet med vores forhold. Nu er vi separeret. Vi har fortalt børnene, at mor og far skal skilles. Og det er, hvad der optager os mest lige nu - vores to dejlige piger, siger Reimer Bo Christensen til Billed Bladet.
Familien har boet sammen i det indre København, men Reimer Bo Christensen har nu fundet et andet sted at bo.
Han forklarer, at børnene kommer til at være mest sammen med Pernille Rahbek, som bliver boende i lejligheden.
Hun understreger, at det i hendes øjne ikke er de 27 års aldersforskel, der gør, at parret nu går fra hinanden.
- Vi kan stadig godt li' hinanden, men må bare erkende, at vi ikke er gode til at bo sammen, siger 32-årige Pernille Rahbek.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned