Rockstjerner donerer formue til dødssyg fan
Foto: Polfoto/HOVE OLESEN PETER
Polfoto/HOVE OLESEN PETER
Du kan ikke gå, du mister evnen til at tale, og det bliver gradvist sværere og sværere at spise og trække vejret.
Det er den barske hverdag for de mennesker, der lider af den dødelige sygdom amyotrofisk lateral sklerose (ALS). Og netop den sygdom er der én af Coldplays store fans, Jody Duff, der lider af. Derfor har forsanger Chris Martin og resten af bandet valgt at donere 10.000 pund, der svarer til over 90.000 danske kroner, til Duff. Det skriver The Daily Mirror.
- Vi vil bare gerne sende ham, både fra os og fra alle jer, så meget kærlighed, som vi overhovedet kan, sagde 37-årige Martin til et publikum på omkring 5000 mennesker, efter bandet ved en koncert dedikerede sangen "Fix You" til deres skleroseramte fan.
Donationen kom helt ud af det blå for Duff. Hans ven havde nemlig skrevet til Coldplay og fortalt dem om sygdommen, og bandet valgte så at sætte pengene ind på Duffs JustGiving-side.
JustGiving er en britisk hjemmeside, hvor man kan oprette en sag for at skaffe økonomisk støtte til velgørende projekter. Indtil videre er der blevet doneret omkring 14.000 engelske pund, der svarer til over 130.000 kroner, til Jody Duff.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned