Der var lagt op til lidt af en tåreperser, da Love Shop lørdag eftermiddag gik på scenen på årets Roskilde Festival.
For de seneste år har været hårde ved bandet, der først mistede guitarist Hilmer Hassig i en trafikulykke og i januar i år måtte sige farvel til mundharpespilleren Henrik Hall, der tabte kampen mod kræften.
Men koncerten i Arena-teltet på Roskilde blev lige nøjagtig den hyldest, Jens Unmack, der står tilbage som det eneste originale medlem af bandet, havde håbet på.
For da han under sangen "Love Goes On Forever" bad publikum om at synge for afdøde Henrik Hall, blev der ikke bare sunget af lungernes, men også af hjerternes kraft.
- Det var bare så smukt. Det var en meget fin måde at mindes ham på, fortæller Jens Unmack efter koncerten.
- Jeg synes, vores fans var rigtig gode mod os, og det var meget rørende, fortæller Jens Unmack.
Han smiler, mens han taler. Han smilede også på scenen. Flere gange. For han er ikke ked af det, når han står deroppe.
- Selvfølgelig savner jeg dem, men jeg savner jo også Henrik, når jeg sidder i min sofa søndag aften, og han ikke ringer, som han plejer at gøre, fortæller Jens Unmack.
Derfor har det også været det eneste rigtige at fortsætte med at spille Love Shops musik.
- Jeg føler mig tæt knyttet til dem, når jeg står på scenen, for der fejrer jeg det, vi havde sammen, siger Jens Unmack.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned