Skuespilleren Ryan Reynolds har ikke just været snakkesalig, siden han blev skilt fra kollega Scarlett Johansson i december sidste år.
Men i et nyt interview fortæller han om en anden vigtig kvinde i hans liv, nemlig Sandra Bullock. De to spillede sammen i 2009-filmen "The Proposal" og har siden ikke kunnet få nok af hinanden.
- Jeg ville elske at lave en ny film med hende. Enhver, der siger nej til det, ville være et fjols, siger han. Hvis vi kan finde ud af noget, møder jeg helt sikkert op og opfører mig eksemplarisk, siger han til Access Hollywood.
Reynolds er netop nu aktuel i filmen "Green Lantern", der er bygget over DC-tegneserien af samme navn.
Men den nyudnævnte superhelt må pænt stille sig bag i køen, når Sandra Bullock laver en prioriteret liste over mændene i hendes liv. Sidste år fødte "Speed"-stjernen nemlig sønnen Louis, der er hendes et og alt.
Ifølge Reynolds har han opnået et godt forhold til den lille ny, men har endnu ikke officielt tilkæmpet sig tilnavnet "Onkel Ryan".
- Jeg tror ikke helt, jeg har opnået den titel endnu. Jeg har vist stadig ikke gjort mig fortjent til den, siger han.
Reynolds ekskone Scarlett Johansson er uden tvivl kommet videre oven på parrets brud. Til Reese Witherspoons bryllup i sidste uge mødte 26-årige Johansson nemlig op sammen med den 24 år ældre Sean Penn og gjorde dermed deres forhold officielt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned