Sangerindes far i livsfare efter knivstikkeri
Foto: Tim Sharp
Tim Sharp
Sangerinden Mary J. Bliges far er i kritisk tilstand efter at have været involveret i et knivstikkeri torsdag morgen amerikansk tid.
Den 63-årige Thomas Blige er blevet udsat for tre knivstik, og politiet har anholdt hans ekskæreste for overfaldet, skriver avisen Battle Creek Enquire på sin hjemmeside.
Politiet blev alarmeret klokken 6.58 torsdag og rykkede ud til den 63-årige mands adresse kort efterfølgende.
Efterforskningsleder Jim Martens har oplyst til avisen, at politiet fandt blodspor i sneen ved lejlighedsbygningen og mere blod i lejligheden, som tilhører Thomas Blige. Her fandt man desuden en kniv, som politiet mener, er blevet brugt til overfaldet.
Martens oplyste desuden, at politiet har anholdt en kvinde, som var iført blodigt tøj, i en ejendom i nærheden. Kvinden har tidligere været anholdt for vold mod Thomas Blige.
Politiets teori er på nuværende tidspunkt, at Thomas Blige havde set kvinden sprætte dæk op på hans bil på parkeringspladsen og gik ned for at konfrontere hende. Det udviklede sig til et skænderi og senere knivoverfald.
Sangerinden Mary J. Blige har ifølge avisen omtalt sin far i en selvbiografi. Heri beretter sangerinden, at hun sammen med sin mor var nødt til at flytte fra den voldelige far, som forlod familien, da sangerinden blot var fire år gammel, men efterfølgende vendte tilbage til familien i perioder.
Newspaq
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie