Sharon Osbourne gør comeback som X Factor-dommer
Foto: Matt Sayles/AP
POLFOTO
Efter ni års pause fra den britiske udgave af X Factor er Sharon Osbourne tilbage bag dommerpulten, når 10. sæson af den verdenskendte sangkonkurrence ruller over tv-skærmene senere på året.
Det annoncerede tv-netværket ITV onsdag.
Den bramfrie Osbourne vil erstatte Tulisa Constostavlos og vil få Take That-stjernen Gary Barlow, Nicole Scherzinger og den irske musik-manager Louis Walsh som dommerkolleger.
Ozzy Osbournes kone var faktisk en af de oprindelige dommere, da X Factor for første gang kunne ses i Storbritannien i 2004. I 2007 forlod hun dommertjansen, men er altså nu tilbage i det prestigefyldte varme sæde.
- Tre ord, jeg aldrig troede, jeg skulle sige: Velkommen tilbage Sharon, sagde den kendte X Factor-producer Simon Cowell efter annonceringen.
Og Sharon Osbourne glæder sig overordentlig meget til atter at skulle være med til at fælde dom over håbefulde sangtalenter.
- Jeg kunne ikke være mere glad over at vende tilbage til tiårsjubilæet for X Factor. Jeg kan ikke vente med at give Gary et stort kram, sidde ved siden af smukke Nicole og selvfølgelig kaste vand efter kære Louis. Jubii, siger fru Osbourne.
Det vides ikke præcist, hvad der har lokket Sharon Osbourne tilbage til programmet, men der svirrer rygter om, at Simon Cowell har betalt hende 1,5 millioner pund, svarende til omkring 15 millioner kroner, for at stille op.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned