Den flabede, gulerodsgnaskende kanin Snurre Snup kan til juni opleves i DR's Koncerthus i København.
Snurre Snup bliver akkompagneret af DR's symfoniorkester, når showet "Bugs Bunny on Broadway" for første gang kommer til Danmark.
De kendte tegnefilm om Snurre Snup og vennerne Daffy Duck og Elmer Fjot vil køre på storskærm, mens den originale filmmusik bliver spillet live på scenen af symfoniorkesteret.
Det bliver den Emmy-vindende dirigent George Daugherty, der skal lede både orkesteret og tegnefilmsfigurerne gennem de kendte klassikere.
Der bliver også plads til Warner Bros' komponisterne Carl Stallings og Milt Franklyns fortolkninger af blandt andre Wagner og Rossini.
Næsten to millioner mennesker har siden premieren i 1990 set "Bugs Bunny on Broadway". Og gæsterne har hyldet Snurre Snup og co. i alt fra Operahuset i Sydney til Londons Royal Festival Hall og The Hollywood Bowl.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie