Drømmer du om at dele en flaske rødvin med Bubber, Joachim Boldsen eller Scorekaj alias Peter Mygind?
Så gælder det om at være hurtig på tasterne, når de tre og syv andre kendte, danske mænd er til salg på onlineauktionen QXL.
Kendisserne har udloddet sig selv til en middag med højestbydende. Indtjeningen fra auktionen går ubeskåret til forskning i brystkræft.
Der er frit valg på kendishylden mellem skuespillerne Martin Brygmann, Peter Mygind og Søren Hauch-Fausbøll og politikerne Simon Emil Ammitzbøll og Kamal Qureshi.
Også håndboldspilleren Joachim Boldsen, komikeren Carsten Bang, ernæringseksperten Christian Bitz, radioværten Dennis Ravn og tv-værten Bubber er til salg.
Alle lover, at det nok skal blive en fornøjelig aften, selvom det er en alvorlig anledning.
- Brystkræft er en sygdom, der endnu ikke kan kureres, og jeg mener derfor, at vi mennesker er tvunget til at støtte forskningen - og det kræver penge, siger Peter Mygind i en pressemeddelelse.
Ved en lignende auktion sidste år var det tv-vært Hans Pilgaard, der indbragte flest penge til det gode formål, da en køber var villig til at give 3600 kroner for en aften i hans selskab.
Auktionen starter i år på QXL onsdag den 15. september kl. 10 og slutter onsdag den 29. september.
Middagen finder sted den 6. oktober på Hotel Phoenix i København, hvor de 10 kendisser og deres middagsgæster mødes til en fælles middag med alt betalt af hotellet.
Alle midler fra auktionen går ubeskåret til brystkræftkampagnen Breast Friends, som medicinalvirksomheden Roche står bag.
Pengene går ubeskåret til forskningsprojekter udvalgt af de danske brystkræftlægers faglige selskab, Dansk Bryst Cancer Gruppe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned