Sporty stjerner forbrænder julemaden

Flere danske kendisser er trukket i træningstøjet efter en god og smørbagt december fyldt med syndige sager.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter en måned spækket med syndige sager er flere kendte danskere hoppet ud af julemandskostumet og i sportstøjet i stedet.

Det viser blandt andre Lisbeth Østergaard, der har givet den fuld gas med masser af træning.

- Crossfit i et fantastisk regnvejr - burpees bliver bare lidt sjovere, når det er i vandpytter, skriver den 35-årige tv-vært på en storsmilende selfie med sin træningsveninde, mens sveden pibler ned ad de rødmossede kinder.

- Mamma 1 og mamma 2 er nu klar til at indtage endnu mere julemad, tilføjer hun jokende.

Lige så storsmilende er Julie Zangenberg dog ikke. Den 27-årige skuespillerinde, der fejrede jul med sin fodboldfyr Nicklas Bendtner, ser en anelse misfornøjet ud på sit træningsbillede.

- Ikke underholdt, men fik det overstået, konstaterer hun på Instagram, hvor hun sidder på gulvet i et træningslokale.

Julie Berthelsen er for nylig blevet mor til datteren Sia, og selv om julegodterne kombineret med fødslen har slået lidt ud på badevægten, nyder den 36-årige sangerinde december, inden den står på nytår og nye vaner fra januar.

- Jeg kan vist roligt sige, at jeg har taget på i julen. Ikke så meget på grund af maden faktisk, men den let tilgængelige julechokolade og slik - Og ved I hvad? Pokker være med det!, skriver hun på sin blog.

- Jeg er i forvejen godt i plus på kiloene og har sådan set lagt min plan for, hvordan jeg skal komme af med mine babykilo.

Se Østergaards billede her: https://www.instagram.com/p/_wJnhovZXY/?taken-by=lisbethoestergaard

Og Zangenbergs: https://www.instagram.com/p/_w79iZnlLr/?taken-by=juliezangenberg

Og Berthelsens opslag her: http://julieberthelsen.com/2015/12/26/rigtig-glaedelig-jul-og-saa-til-nytaars-outfits/