Stjerneskuespillerinde forbyder computere
Kate Winslet opfordrer sine tre børn til at klatre i træer i stedet for at sidde klistret til skærmen inden døre.
Som mor til tre børn værdsætter Kate Winslet nærvær og tilstedeværelse, når hun endelig holder fri fra sin hæsblæsende Hollywood-karriere.
Derfor har den 40-årige britiske skuespillerinde forbudt sine børn at bruge computere for at undgå, at de sidder opslugt bag en skærm, fortæller hun i et interview med avisen Daily Mirror.
- Mine børn har ikke computere. Man skal nemlig være forsigtig med den slags elektronik, fordi børn meget hurtigt kan blive afhængige af det, siger Winslet.
Filmstjernen er mor til 14-årige Mia og 11-årige Joe, som hun har med eksmændene Jim Threapleton og Sam Mendes, der begge er filminstruktører, mens hun har lille Bear på 22 måneder med sin nuværende mand, Ned Rocknroll.
- Det er en kamp, når de bruger argumentet om, at alle de andre børn har en computer, men så siger jeg til dem, at de bare kan gå ud og klatre i træer i stedet. Det er en eviggyldig diskussion at have, men vi vinder, siger Winslet.
Skuespillerinden tager dagligt computerkampen op, for hun sætter nemlig pris på de nærværende stunder med familien, og her er chat, surf og spil alt for distraherende.
- Jeg er mest lykkelig, når jeg er sammen med min lille familie, og vi alle sammen vågner om morgenen og ligger i en stor bunke i sengen. Det er der, jeg er allermest glad, lyder det fra den Oscar-vindende "Titanic"-stjerne.
Apropos computere så er Kate Winslet snart aktuel i filmen "Steve Jobs", der handler om skaberen af it-giganten Apple. Dramaet har dog endnu ikke fået en dansk premieredato, så derfor kan man passende se traileren på sin computer inden: https://www.youtube.com/watch?v=aEr6K1bwIVs
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned