Svensk filmstøtteselskab dropper samarbejde med Aalbæk
Peter Aalbæk Jensen må ikke længere optræde som producent på Zentropa-film, der optages i Trollhättan.
Den svenske filmstøtteorganisation Film i Väst meddeler sammen med filmselskabet Zentropa, at Peter Aalbæk Jensen ikke længere kan optræde som producent på film, der støttes af Film i Väst.
Det skriver Göteborgs-Posten onsdag morgen, efter at parterne mødtes tirsdag aften til et møde om sagen.
Beslutningen sker på baggrund af Peter Aalbæk Jensens udtalelser om sexchikane i filmmiljøet.
Svenskerne har kritiseret den danske filmmand for ikke at tage tilstrækkeligt afstand fra seksuel chikane.
Peter Aalbæk Jensen har blandt andet sagt, at han flere gange har klappet kvindelige kolleger bagi.
Samarbejdet med Film i Väst er af stor betydning for Zentropa, der blandt andet har optaget mange af instruktøren Lars von Triers film i byen Trollhättan nord for Göteborg.
Mødet mellem Film i Väst og Zentropa har også medført en aftale om et fælles værdigrundlag, der bygger på nultolerance mod alle former for chikane.
- Vi ser frem imod et fortsat godt samarbejde og fokuserer fremadrettet på at udvikle og producere nye film og tv-dramaer med høj kunstnerisk kvalitet og seermæssig succes, hedder det ifølge en fælles pressemeddelelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned